The Sound of Music for two

Koncertforedrag med liflige toner og sprudlende bobler i Gudenåhuset

Søndag d. 1. september kl. 19.30 inviterer duoen ”Toner af Guld” og Viborg Bibliotekerne til et festligt koncertforedrag i Gudenåhuset i Bjerringbro. Ægteparret Helle og Dynes Skovkjær, der står bag ”Toner af Guld”, præsenterer alle de kendte og elskede melodier fra musicalen ”The Sound of Music”.

Rodgers og Hammersteins mesterværk havde premiere på Broadway i 1959 og blev senere filmatiseret med Julie Andrews og Christopher Plummer i hovedrollerne. For Helle og Dynes Skovkjær har musicalen en helt særlig betydning. Havde der ikke været nogen ”Sound of Music”, havde ’Toner af Guld’ aldrig set dagens lys. Det var nemlig ”The Sound of Music”, der i sin tid førte de to sammen, da de spillede Kaptajn von Trapp og novicen Maria på Busbjerg ved Bjerringbro.

Koncertforedraget bygges op om musikken, og numrene bindes sammen af fortællingen om den virkelige von Trapp-familie, musicalen, filmens tilblivelse og parrets eget eventyr.
I løbet af aftenen vil der blive serveret en boblende forfriskning og lidt sødt.
Billetter á 75 kr. kan købes på viborgbib.dk eller på bibliotekerne i Viborg Kommune.

Restaurant ItalianoBurger House
Saunagus Danmark 2018