Guide: På boligjagt i Viborg? Det skal du vide, inden du køber hus

Det er en stor beslutning at købe et hus. At finde drømmehuset handler ikke kun om beliggenhed, boligens tilstand eller antal værelser. I købeiveren er det let at ”glemme” at se købspapirerne ordentligt igennem, eller måske forstår man ikke det til tider kringlede jurasprog. Det kan også være, man ikke er opmærksom på at undersøge servitutterne, der fortæller om forskellige begrænsede rettigheder på grunden. Her guider vi dig igennem de vigtigste ting, du skal vide, når du er på boligjagt – og det kan potentielt spare dig for mange hundrede tusinde kroner.

 

Der er mange faldgrupper, når man køber bolig. Mange uforudsete udgifter kan dukke op efter overtagelsen, hvis ikke man har været opmærksom på at undersøge alt fra tagets tilstand til svamp i kælderen inden man underskriver papirerne.

 

Søg rådgivning, hvis du er i tvivl

Det er en god ide at søge uvildig køberrådgivning hos en boligadvokat. Dermed har du, som boligkøber, en professionel specialist på sin side, for en boligadvokat er hyret til at varetage dine interesser. Ejendomsmægleren er derimod sælgers mand, og hans job er sælge huset til bedst mulig pris og dermed er du ikke garanteret, at han oplyser dig om samtlige negative ting ved huset – eksempelvis hvis taget snart bør udskiftes. Derfor bør du også alliere dig med en byggesagkyndig og gennemgå din potentielle drømmebolig sammen med ham, så du er helt sikker på, at hele huset er grundigt gennemgået for skader, fejl, slitage og mangler.

 

Med en advokat til boligkøb kan I sammen gennemgå købspapirerne, og din boligadvokat kan også varetage al kommunikationen med både bank og ejendomsmægler, så du er sikker på, at du får den bedst mulige handel. Du kan også gennemgå Tingbogen med en boligadvokat. Det er her du finder ud af, om der er indskrænkning af råderetten over din ejendom. Det kan – med andre ord – omhandle at du ikke må lave tilbygninger eller at der skal laves en offentlig sti gennem din grund (eller at du ikke må have en kat!). Derfor er det vigtigt at tjekke tingbogen for servitutter, inden du underskriver papirerne.

Boligadvokater priser Viborg er varierende alt efter hvilken boligadvokat, du ønsker. Nogle boligadvokater tilbyder online sagsbehandling, hvilken er et godt og billigere alternativ.

 

Flere flytter til Viborg

Det er næppe nogen nyhed, at boligpriserne stiger over hele landet, og at priserne for længst har overhalet niveauet fra før finanskrisen. Der bliver spekuleret i en ny boligboble, hvis boligpriserne bliver ved at vokse langt hurtigere end resten af økonomien. Procentvis er priserne på ejerlejligheder steget mere end parcelhusene.

 

De senere års positive befolkningsudvikling betyder, at flere boliger opføres i Viborg for fortsat at tiltrække flere tilflyttere. Antallet af indbyggere forventes at stige med 8.500 i Viborg frem mod 2032. Det er en stigning på 8,9 %. Her markerer Viborg sig på Danmarkskortet, da tilvæksten her er større end det generelle billede på landsplan.

 

Der er derfor (fortsat) gode udsigter for boligmarkedet i Viborg, både hvis man ønsker at sælge sit hus, eller hvis man er på udkig efter ny bolig.

Saunagus Danmark 2018
Restaurant ItalianoBurger House