Fællessang med høstens og sensommerens sange i Karup

Der er fællessang og hygge på programmet, når Kulturskolen Viborg og Viborg Bibliotekerne d. 15. august besøger Karup Kultur- og Forsamlingshus med en stak af de smukkeste danske sange under armen.

Sangvalget står aftenens sangvært for. Værten har udvalgt en række sange og præsenterer hver enkelt sang og giver den nogle personlige ord med på vejen. Vi kalder arrangementet ’Syng med MIG!’.

Syng med Palle Kjeldgaard
Det er torsdag den 15. august kl. 19, at Palle Kjeldgaard er aftenens sangvært i Karup. Han er til daglig musikfagskoleleder på Kulturskolen Viborg. Bag klaveret sidder David Strong, som også vil underholde med et solonummer.
Høstens og sensommerens sange er temaet for arrangementet. Med udgangspunkt i Danmarks mest solgte digtsamling nogensinde, Jeppe Aakjærs ’Rugens sange’ vil Palle Kjeldgaard berette om rugens og det danske smørrebrøds historie og give det gode smør et par ord med på vejen.
Efter en times fællessang er der hygge og fri snak. Tilmelding kan ske på tlf. 30 23 19 23 eller på booking@karupforsamlingshus.dk. Adressen er Karup Kultur- og Forsamlingshus, Bredgade 15, 7470 Karup. Entré: 30 kr. inkl. kaffe og kage.

Fællessang i lokalområderne
I 2019 rykker Kulturskolen Viborg og Viborg Bibliotekerne ud i lokalområderne i Viborg Kommune for at fyre op under fællessangen. Det er udover Karup også Stoholm, Bjerring og Viborg. Se datoer i Bemærkedage-programmet, som kan hentes på alle biblioteker i Viborg Kommune eller på www.viborgbib.dk.

Saunagus Danmark 2018
Saunagus Danmark 2018