Roadtrip i Jylland: Disse attraktioner bør du besøge

Smukke strande langs den jyske vestkyst

Normalt er et roadtrip noget man forbinder med at køre langs Route 66 i USA eller Great Ocean Road i Australien. Men faktisk kan det også lade sig gøre at lave et mindre roadtrip i lille Danmark. For selvom vi godt nok ikke er noget stort land, så er der mange fantastiske steder at besøge i det danske land. Der er mange danske attraktioner, vi som danskere slet ikke får set fordi vi har travlt med at rejse rundt i hele verden. Så hvis man leder efter en rute til et roadtrip i Danmark kommer her noget inspiration til attraktioner, der er hver at køre efter. Så lej en bus, spænd sikkerhedsselerne og hop ombord på dette bud på et roadtrip i Jylland.

Herlige Nordjylland

Man kan altid starte fra toppen – også når det gælder roadtrips i Danmark. For naturen i Nordjylland har nemlig et elller andet magisk over sig. Der er mange forskellige steder i den nordlige del af Danmark, der er værd at køre efter. Tag f.eks. en tur til Skagen og se Grenen, hvor de to have Skagerrak og Kattegat mødes – hvis man er heldig kan man også se sæler, der ligger og daser på stranden. Det er også muligt at nyde Skagens hyggelige og intime stemning i bylivet, der også byder på iscaféer og restauranter. Kører man lidt længere syd på, så rammer man sommerhusområderne Lønstrup, Løkken og Blokhus, der har nogle af Danmarks lækreste badestrande. Hvis man er til endnu mere natur kan man tage ruten langs Jammerbugten, der strækker sig helt ud til Thy nationalpark. Her er det muligt, at se et fuldstændig unikt plante- og dyreliv, der kun findes netop der. Hvis man er til naturoplevelser, er Nordjylland simpelthen en perle.

Længere nede af Vestkysten

Herfra kan man faktisk tage ruten langs den jyske vestkyst og følge den hele vejen ned til det sønderjyske. Her kan man blandt andet opleve det unikke fænomen Vadehavet, der i dette årti kom på UNESCOs verdensarvsliste fordi det er et af de eneste steder i verden, hvor naturen arter sig således.

Er man mere historisk interesseret, så kan man også vælge at køre lidt længere ind i landet til domkirkebyen Ribe, der tidligere tjente som en super vigtig del af det danske kongerige. Byen er en af de ældst-daterede i danmarkshistorien og huser blandt andet Danmarks ældste kirke og en masse andet gammel bygningsværk. Foruden Ribe ligger Danmarks femtestørste by Esbjerg også lige i nærheden, hvis man skal bruge et sted at shoppe.

Tværs over landet til Jyllands hovedstad

Man kommer nok heller ikke uden om, at hvis man skal på et Roadtrip i Danmark, så bør man nok lægge et smut forbi Jyllands suværent største by Århus. I den jyske hovedstad finder man nemlig en verden af forskellige attraktioner og hyggelig stemning. Moesgaard Museum, Marselisborgs Slot, ARoS Kunstmuseum og Botanisk have er blot nogle af de seværdigheder man kan finde i Århus. Det er helt sikkert alle pengene værd at slå et smut forbi, Danmarks andenstørste by, hvis man vil lave et Roadtrip i Jylland.

Photo care Print Box
Restaurant ItalianoBurger House