Opskrift: Hjemmelavet currywurst

Hemmeligheden bag currywurst ligger i sovsen. Pølsen i sig selv er nemlig en helt almindelig pølse – en såkaldt bockwurst. Og selv om navnet currywurst kunne foranledige en til at tro, at der var karry i pølsen, så er det altså ikke tilfældet. Til gengæld skal det karry i sovsen.

Hvis du spørger en currywurst-pølsemand fra Berlin, om du selv kan lave en currywurst-sovs, der smager ligeså godt, som den han serverer, er svaret NEIN! En rigtig currywurst-pølsemand har nemlig sin helt egen hemmelige opskrift og vil til hver en tid påstå, at den umuligt kan efterlignes.

Kan du ikke vente med at smage currywurst til din næste tur til Berlin, er det dog ingen skam at prøve. Her får du i alt fald vores knap så hemmelige opskrift på currywurst.

Ingredienser:

  • 4 dl vand
  • 4 dl sukker
  • 2 dl balsamico
  • 8 dl tomatpure
  • 1 knivspids muskat
  • 1 tsk stødt paprika
  • 4 spsk god karry
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 2 tsk stødt chilli
  • 1-2 spsk salt
  • 1 tsk friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Fremgangsmåden er meget enkel. Du koger vand og sukker i en gryde til sukkeret er opløst. Herefter tilsætter du balsamico og tomatpure. Nu har du noget, der ligner ketchup. Kom alle krydderierne ved din ”ketchup”og lad sovsen koge videre i et stykke tid. Når du synes, den smager godt, så hældes sovsen op i en skål og afkøles. Nu mangler du bare at varme en bockwurst – eller en hvilken som helst pølse, du nu kunne tænke dig at spise til – og skære den i mundrette bider.

Sovsen kan i øvrigt holde sig i køleskabet i op til en måned.

Guten Appetit

Saunagus Danmark 2018
Restaurant ItalianoBurger House