Viborg midtby afspærres søndag den 28. juli 2019

Deltagere fra hele verden kommer til Viborg for at kæmpe om VM-medaljer, når de fra søndag den 28. juli til lørdag den 3. august deltager i VM i mountainbikeorientering. Verdensmesterskabet får indflydelse på trafikken i Viborg midtby.

Verdensmesterskabet i mountainbikeorientering starter i Viborg søndag den 28. juli, hvor 250 eliteryttere skal køre sprint og finde orienteringsposter i Viborg midtby. Stævnet varer i syv dage og har fem forskellige distancer. Fredag den 2. august er der massestart i Undallslund Plantage. Begge dage er det muligt at følge løbet tæt på.

Et stort arrangement, som et verdensmesterskab, får betydning for byens trafik:

Søndag den 28. juli vil Viborg midtby være afspærret fra kl. 8.00 til 14.00. Det er muligt at køre på følgende veje, men området inden for vil være afspærret for bus- og biltrafik:
–    Sct. Ibs gade
–    Li. Sct. Mikkelgade
–    Sct. Jørgens Vej
–    Toldbodgade
–    Banegårds Allé
–    Skovgårdsvej
–    Skottenborg
–    Rødevej
–    Gl. Skivevej

Viborg midtby afspærres søndag den 28. juli fra kl. 8.00 til 14.00. Det er muligt at køre på de store veje langs den røde streg, men det er ikke muligt at køre inden for de røde streger. Du kan f.eks. godt køre på Toldbodgade men ikke op ad Jernbanegade.

 

Fredag den 2. august vil Undallslund Plantage være delvist lukket fra kl. 9.00 til 17.00. Her vil de lukkede områder være tydelig markerede ved plantagens indkørsler.

Find alternative veje og p-pladser

For både rytternes og borgernes sikkerhed er midtbyen den 28. juli afspærret. Det er muligt at færdes i midtbyen til fods eller på cykel.

Projektmedarbejder Ove Jensen fra Viborg Kommune glæder sig til at få et VM til byen. Han håber på stor opbakning for borgerne og forståelse for de trafikale ændringer. Ove kommer derfor med en opfordring:
– Skal du til eller fra midtbyen, kan jeg kun opfordre alle til at finde alternative veje og parkeringspladser. De borgere, der bor i det afspærrede område, modtager en påmindelse på SMS i uge 30, men hjælp os meget gerne med at sprede budskabet.

Se mere om de trafikale ændringer på www.viborg.dk/vmmtbo

 

Alle kan deltage

Udover verdensmesterskabet er der også et åbent orienteringsløb, som alle med en mountainbike kan deltage i. Interesserede skal blot tilmelde sig på stævnepladsen. Det første åbne løb er den 28. juli kl. 14.00 i området ved Viborg Idrætshøjskole. Tilmelding sker i stævnecentrum på Asmildkloster Landbrugsskole, hvor alle kan låne kortplader til at sætte på styret.

For at sikre lige vilkår er alle startområder og stævnepladser hemmelige for VM-deltagerne. De nærmere detaljer kan derfor først afsløres i midten af juli på www.wmtboc2019.dk

 

Program

VM-deltagerne kører 5 distancer, hvor distancerne den 28. juli og den 2. august er seværdige.
Den 28. juli:    VM Sprint i Viborg midtby
Åbent orienteringsløb Nordisk park
Åbningsceremoni på Viborg Rådhus kl. 19.00, hvor alle er velkomne
Den 29. juli:    VM hviledag
Åbent orienteringsløb Havredal/Stendal plantage
Den 30. juli:    VM Mellemdistance i Ebeltoft plantage
Åbent orienteringsløb i Ebeltoft plantage
Den 31. juli:    VM Langdistance i Stråsø plantage
Den 30 juli:     VM hviledag
Åbent orienteringsløb Broddingbjerg / Bruunshåb Plantage
Den 2. aug.:   VM Massestart i Undallslund plantage
Åbent orienteringsløb Undallslund plantage
Den 3. aug.:   VM Stafet i Finderup øvelsesterræn

Vanilia
Photo care Print Box