Can Dursun forlænger med VFF

Viborg FF og Can Dursun er blevet enige om at forlænge samarbejdet med yderligere to år.

Målmanden Can Dursun skrev en kort kontrakt med Viborg FF i februar, men parterne er nu blevet enige om at fortsætte samarbejdet, således Dursuns nye aftale i domkirkebyen løber til sommeren 2021.

-Jeg er helt vildt glad og stolt, og jeg var ikke et sekund i tvivl, da jeg blev præsenteret for en mulig forlængelse med Viborg FF.

-Det har været et lidt hektisk halvt år, hvor jeg har lagt mit liv om, og har skullet bevise mig her i et fuldtidsmiljø, men det har samtidig også været fedt og lærerigt. Det har givet mig mod på meget mere, og jeg har selvfølgelig også forlænget, fordi jeg tror på, at jeg kommer til at spille mere her. Det er en fed klub at være en del af, og jeg skal bare fortsætte mit arbejde og udvikling, så tror jeg på en rigtig spændende fremtid med Viborg, siger Dursun.

Sportschef Jesper Fredberg er glad for 26-årige Dursuns indsats i klubben, og er naturligvis tilfreds med forlængelsen:

-Can har leveret rigtig godt hos os, og vi ved, at han har et godt niveau og er klar, når der er brug for ham. Samtidig er han en fantastisk person til vores træningsmiljø og i omklædningsrummet, så vi er meget tilfredse med, at han også ser en god ide i at fortsætte her.

-Han har allerede udviklet sig godt i sit første halve år i klubben, og vi ser et endnu større potentiale for Can i de kommende år.

Can Dursun har hidtil spillet to kampe for Viborg FF.

Photo care Print Box
Salman Box