Åben udgravning i Arnbjerg i løbet af sommeren

Viborg Museum inviterer to gange i sommerperioden viborgensere og turister med på en kigger i den arkæologiske udgravning i Arnbjerg, der er Viborgs nye, store bydel.

I Arnbjerg har arkæologerne foreløbigt undersøgt 20 hustomter fra både yngre stenalder og fra bronzealderen. Der er også rester af tre gravhøje. Museumsinspektør og arkæolog Ida Westh Hansen viser rundt og fortæller om de mange interessante fund i udgravningerne. Hun vil også forklare, hvordan arkæologer griber opgaven an med at udgrave så stort et område.

Mødested:
Vi mødes ved skurvognene på adressen Søndersøvej 94 i Viborg. Der er sat et skilt op ved adressen med pil mod udgravningen.

Parkering og terrænforhold:
Der er mulighed for at køre helt op til udgravningen, men vær opmærksom på, at der i parkeringsområdet er forholdsvis høj beplantning og jordbunker. Selve udgravningsområdet er mere fladt. Husk praktisk fodtøj og overtøj, hvis dagen byder på regnvejr.

Praktisk info:
Der er to ture i løbet af sommeren:
Åben udgravning tirsdag den 18. juni kl. 15-16.

Åben udgravning onsdag den 18. juli kl. 15-16.

Turen varer ca. en time. Det er gratis at deltage.

Mødested: Søndersøvej 94, 8800 Viborg

 

Læs mere om udgravningsarbejdet i Arnbjerg HER.

Saunagus Danmark 2018
Photo care Print Box