Lis Sørensen med band gæster Tinghallen Viborg

Efter en stor succes i ’Toppen af Poppen’ og en arena- og sommer turné med AnneSanneLis vender Lis Sørensen nu tilbage til scenen med hendes eget stærke orkestre som består af Jonas Krag, Mikkel Riber, Steen Rasmussen og Mads Michelsen, og gæster Tinghallen fredag 21. februar 2020.

-Vi glæder os til koncerten med Lis Sørensen. Denne gang har hun taget bandet med – så publikum kan godt se frem til en aften med masser af hits i godt selskab, fortæller direktør i Tinghallen Claus Donslund.

Lis Sørensens imponerende repertoire byder på en perlerække af hits fra 4 årtier samt nye forrygende numre. Med en sprællevende samling af sange står Lis Sørensen skarpt i nutiden og formidler fortidens hits, ’Fuld af Nattens Stjerner’, ’Tæt på Ækvator’, ’Mine Øjne De Skal Se’ og mange flere, med en naturlig elegance, som uden tvivl vidner om hendes egen kærlighed til repertoiret.

Lis Sørensen er en sangerinde, som skiller sig ud, og hvis erfaring og passion skinner igennem på hver en scene, som spænder fra Jersie Forsamlingshus til Det Kgl. Teater.

-Lis Sørensen har en fantastisk vokal og musikalsk indlevelse – og så formår hun virkelig at få publikum op af stolene, fortæller Claus Donslund.

Med sin varme og stærke vokal i centrum, favner Lis Sørensen et større og større publikum, og en aften i hendes selskab er både en rejse ned ad memory lane, og en energisk væren i øjeblikket.

Lis Sørensen gæster Tinghallen fredag 21. februar – og billetsalget er i gang på www.tinghallen.dk.

Restaurant ItalianoBurger House
Saunagus Danmark 2018