Besøg fotobussen i Skelhøje, Rødkærsbro, Løvskal, Hvam og Viborg

Som optakt til festivalen Fotodage Viborg besøgte fotografelever fra Medieskolerne byerne Skelhøje, Rødkærsbro, Løvskal og Hvam. Opgaven var at dokumentere ”det skjulte liv i landsbyerne”. Nu er fotografierne blevet til en udstilling, som i den kommende uge kan opleves i PixlArts digitale fotobus, der tager på miniturné i Viborg Kommune.

Hvad sker der egentlig derude i de mindre byer i Viborg Kommune? På virksomhederne, i forsamlingshuset, på villavejene, hos købmanden, i naturen? Det har elever fra grundforløbet på Medieskolernes fotografuddannelse sat sig for at undersøge og dokumentere, og nu er billederne fra projektet sat sammen til en udstilling, der kan opleves i PixlArts digitale fotobus i uge 21.

Bussens Køreplan ser således ud:

  • Mandag 20. maj: Skelhøje. Ved Volden 26, kl. 13-18
  • Tirsdag 21. maj: Rødkærsbro. Ved Rødkærsbro Skole/Rødkærsbro Bibliotek kl. 12-14. Ved Dagli’Brugsen, Jernbanegade, kl. ca. 14.15-18 (Bussen skal lige flyttes)
  • Onsdag 22. maj: Løvskal. Ved Kulturhuset, Løvskal Landevej 18, kl. 13-18
  • Torsdag 23. maj: Viborg. Ved Viborg Rådhus. Prinsens Allé 5, kl. 12-17
  • Fredag 24. maj: Hvam. Ved Kulturhuset, Gamle Viborgvej 42, kl. 13-18

Der er fri entré og alle er velkomne.

Den digitale fotobus tilhører PixlArt – en forening, der har etableret Danmarks første digitale fotomuseum i Østervrå i Nordjylland og udviklet en række innovative, mobile fotovisningskoncepter.

Fotodage Viborg finder sted 3.-26. maj og sætter spot på fotografiet som medie og kunstart. Programmet omfatter både udstillinger og aktiviteter og kan ses på fotodage.dk.

 

Saunagus Danmark 2018
Salman Box