Politiet kontrollerer sikkerheden til søs

Politiet patruljerer også på vandet for at fremme sikkerhed og tryghed. Foto: Politi

Sommeren nærmer sig, og Midt- og Vestjyllands Politi vil de kommende måneder gennemføre kontroller på vandet ved politikredsens kyster, fjorde og søer.

Sommer rimer for mange på strandture, badning og lystsejlads, og mulighederne for at mærke bølgen blå er talrige i Midt- og Vestjylland. Kyststrækningen langs Vesterhavet, fjordene og søerne tiltrækker hvert år mange badegæster og fritidssejlere.

I Midt- og Vestjyllands Politikreds skal sejlads med mere end 5 knob foregå mindst 300 meter fra kysten. Sejlads i 300-meter-zonen skal ske under 5 knob og på en sådan måde, at sejladsen ikke er til ulempe for andre eller støjer unødigt.

Som et led i politiets arbejde med at fremme sikkerhed til søs vil Midt- og Vestjyllands Politi i lighed med tidligere år gennemføre kontroller på vandet de kommende måneder. Kontrollerne vil denne gang have et særligt fokus på, om de lovpligtige forsikringer for fritidssejlads med speedbåde og vandscootere er tegnet.

Ved kontrollerne vil politiet derudover sætte ind over for sejlads for tæt på kysten og med for høj hastighed, tjekke førerens duelighedsbevis og speedbådskort, undersøge føreren for påvirkning af spiritus eller narko og kontrollere lovpligtigt udstyr såsom redningsvest og lanterneføring.

Læs mere i Midt- og Vestjyllands Politis reglementet for sejlads med motorbåde, vandscootere og jetski.

Saunagus Danmark 2018
Saunagus Danmark 2018