Fysiske aktiviteters betydning for at få et meningsfuldt liv efter hjerneskade

Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt

Ph.d.-studerende ergoterapeut fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter vil afdække ny viden om fysiske aktiviteter og aktivitetsmønstre i tiden før og op til et år efter udskrivning fra et rehabiliteringsforløb efter erhvervet hjerneskade.

I et nystartet kandidat-ph.d.-projekt undersøger ergoterapeut Helene Honoré fysisk aktivitet og aktivitetsmønstre for patienter med erhvervet hjerneskade. Forskningsprojektets titel er “Fysisk aktivitet og aktivitetsbalance ved udskrivelse for patienter med erhvervet hjerneskade”. Projektet følger patienter under udskrivelse fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter og op til et år efter udskrivelsen.

– Målet er at opnå ny viden om, hvordan patienternes fysiske aktiviteter og aktivitetsmønstre udvikler sig under og efter udskrivelsen. Håbet er, at vi kan blive bedre til at indkredse og forudsige, hvilke faktorer der kan være afgørende for, at patienterne opnår et fysisk aktivt liv, der giver mening for dem – trods ændrede vilkår på grund af hjerneskaden, siger Helene Honoré.

Hun har planlagt forskningsprojektet, så det ikke alene anvender, men også forbedrer nye teknologiske muligheder for løbende og objektivt at måle på forsøgspatienternes aktiviteter. Patienternes personlige oplevelser bliver også undersøgt.

Et projekt – fem studier

Ph.d.-projektet rummer fem studier, der hver især gør brug af forskellige forskningsmetoder – et systematisk litteraturreview, et metodisk valideringsstudie, to kvantitative og et kvalitativt studie. Studierne omtales kort i det følgende:

  1. Et systematisk litteraturreview, der identificerer faktorer, der påvirker ændringer i aktivitetsmønstre og fysisk aktivitet hos patienter med erhvervet hjerneskade.
  2. Udvikling af en metode til accelerometer-baseret dataanalyse til brug for patienter med erhvervet hjerneskade. Metoden baserer sig på en algoritme til at identificere et udvalg af fysiske aktiviteter, der er væsentlige for selvstændig, daglig levevis, eksempelvis at gå, sidde og at stå.
  3. Metoden fra studie 2 anvendes til at vurdere fysisk aktivitet i overgangsfasen ved udskrivelse hos 300 patienter over en periode på et år. Patienternes fysiske aktivitet måles med accelerometri dels ved udskrivelse, dels efter 3 og 12 måneder. Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og de faktorer, der blev fundet i studie 1, vurderes.
  4. Patienternes oplevelse af aktivitetsbalance – dvs. oplevelsen af at have en passende balance mellem krævende og afslappende aktiviteter og at føle sig udfordret i overensstemmelse med egne ressourcer og ønsker til aktivitet i hverdagslivet – udforskes gennem kortlægning af aktivitetsmønstre og interview af 10 patienter.
  5. Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og henholdsvis livskvalitet og oplevet tilfredshed undersøges hos en undergruppe på 100 patienter – under hensyntagen til sædvanlig stillesiddende livsstil.

Helene Honoré gennemfører sit kandidat-ph.d.-projekt over de næste fire år.

Vanilia
Photo care Print Box