Højtlæsning til kaffen

Læn dig tilbage i stolen og lyt til en god historie, når Hovedbiblioteket i Viborg inviterer til højtlæsning, første gang 18. januar.

”Litteratur kan give os helt specielle oplevelser. Når vi læser eller lytter til en god historie, danner vi vores egne billeder og spejler vores egne erfaringer”, siger Anette Koue, som sammen med Charlotte Hvorslev tilbyder højtlæsning på Hovedbiblioteket i Viborg en række fredage i det nye år.

I januar, februar og marts måned læser de to bibliotekarer højt af god litteratur. Det kan være alt fra noveller, digte eller små uddrag af romaner. Måske møder du litteratur, du ikke kendte i forvejen, eller måske bliver det til et glædeligt genhør. Efter endt læsning vil der være mulighed for en uforpligtende bogsnak.

Oplæsningen vil vare ca. 45 minutter, og der vil være kaffe på kanden. Der er fri entré og ingen tilmelding. Du skal blot møde op på balkonen på Hovedbiblioteket i Viborg og tag evt. en god ven med under armen.
Første oplæsning bliver fredag den 18. januar kl. 11. Øvrige datoer er 1. februar, 1. marts samt 15. og 29. marts. Datoerne ses også på www.viborgbib.dk.

Bedemand Per Rasmussen
Saunagus Danmark 2018