Vandreforeningen Fodslaw hjælper dig med at holde nytårsforsættet – hele året

Nytårsforsætter om at bevæge sig mere og komme i form bliver der lavet rigtig mange af – og lige så mange løber ud i sandet, så snart kalenderen viser januar måned, og termometeret viser minusgrader. 

”For at leve op til sin egen ambition om at bevæge sig mere, er det dels vigtigt, at målet ikke skal være større, end det er muligt at holde det, dels at få hjælp fra andre – begge dele kan vi tilbyde i Vandreforeningen Fodslaw,” siger landsformand Knud Overgaard Andersen.

Rundt omkring i hele Danmark er der fantastiske naturoplevelser, som bare venter på motionister af enhver art. På Viborg-egnen er der ruter af mange forskellige længder og sværhedsgrad: Inderøen ved Hald Sø, rundt om Viborg-søerne, Undallslund-, Skrikes- og Neckelmanns Plantager, Ø Bakker, Viborg Naturpark, Kongenshus Mindepark osv.

Der er ruter for både nybegyndere og for de mere garvede vandrere, men fælles for ruterne er, at de alle byder på unikke og forskelligartede naturoplevelser.

 

Noget for både den nye, erfarne og ekstreme

”Vi har masser at tilbyde, både til dém med masser af kilometer i benene og dém, der aldrig har prøvet at vandre før,” siger landsformand Knud Overgaard Andersen.

Er du helt grøn udi at gå, kan dit første mål være at træne dig op til at gå 10 kilometer i løbet af 3 måneder. Det vil stadig kræve træning, og du bør gå en lille tur cirka tre gange om ugen – én af dem kunne jo passende være med din lokale Fodslaw forening.

”Er du derimod vant til at vandre lidt, skal du naturligvis udfordre dig selv mere,” siger Knud Overgaard Andersen. Det kan gøres både inden for og uden for Danmarks grænser, fortæller formanden. For eksempel kan man på den årlige Hærvejsmarch i Viborg der løber over 2 dage prøve ruterne på enten 2 x 10, 20, 30, 40 eller 45 kilometer.

 

Hærvejen kan gøre selv de stærkeste fødder ømme

Til den ekstremt øvede vandrer foreslår Fodslaws landsformand, at man kan prøve kræfter med hele ruten på Hærvejsvandringen som afvikles hvert år i uge 28. Det er en 300 kilometer lang rute fra Slesvig til Viborg.  Følg i fodsporene af gøglere, kræmmere, ludere og lommetyve, studedrivere og pilgrimme, som i hvert fals siden middelalderen har vandret på Hærvejen.

”Hele turen varer 7 dage, og det kan give ømme ben til selv den, der er i rigtig god form,” forsikrer Knud Overgaard Andersen. I 2019 har vi også en lidt kortere udgave på 200 km på 1 uge, her bliver deltagerne kørt de sidste kilometer hjem hver dag.

 

Sæt et mål for din vandring det er sundt for dit helbred!

Bedemand Per Rasmussen
Salman Box

Be the first to comment

Leave a Reply