Masser af minder, mokka og marmorkage

Husker du den første skoledag? Husker du familiens første farvefjernsyn? Husker du dengang da…

Minder er vigtige for os mennesker og sætter godt gang i snakken. Nu har du muligheden for at mødes med andre seniorer, hygge og dele ud af dine minder og lytte til andres erindringer.

På Stoholm Bibliotek kan du blive del af en mindre gruppe, hvor vi 4 tirsdage om formiddagen mødes i et par timer, og taler om de erindringer og historier vi bærer med os. Biblioteket medbringer en række sjove og interessante ting, som hjælper snakken godt i gang.

– Der kan ligge meget glæde i at mindes historier, hændelser og oplevelser fra sit liv. Vi vil gerne vække og stimulere denne glæde med dette tilbud, fortæller Anette Koue, bibliotekar på Viborg Bibliotekerne.

Vi mødes på Stoholm Bibliotek, Iglsøvej 5 kl. 10-12 med start tirsdag den 30. oktober. Vi slutter af med en bustur til Den Gamle By i Aarhus tirsdag den 27. november for dem der har tid, lyst og mulighed. Der er fri entré, kaffe på kanden og lidt godt til ganen hver gang.

Har du lyst til at deltage, eller kender du måske nogen, som kunne have gavn af lidt selskab og hygge, kan tilmelding ske ved at ringe til Anette Koue på tlf.: 87 87 34 13 eller ved at sende en mail til a6k@viborg.dk. Har du brug for en hånd til at komme til biblioteket, hjælper vi gerne.

Tilbuddet er et samarbejde mellem Sundhedssatellitten i Stoholm, Trivselspiloterne i Stoholm, Lokalhistorisk arkiv, De frivilliges Hus og Viborg Bibliotekerne.

Saunagus Danmark 2018
Saunagus Danmark 2018

Be the first to comment

Leave a Reply