Er du bekymret for en ældre medborger?

Vi kan alle opleve modgang og føle os sårbare i perioder af vores liv. Er du/eller kender du en, der er i en situation, hvor du/de har brug for en støttende samtale, tilbyder Viborg Kommune et forebyggende hjemmebesøg til borgere fra 65 år. Viborg Kommune har derfor oprettet en bekymringspostkasse.

De forebyggende medarbejdere håber, at de med bekymringspostkassen kan få kontakt til borgere over 65 år, der er udfordret i livet og derfor kan have svært ved at række ud efter hjælp. En henvendelse til bekymringspostkassen vil medføre, at en forebyggende medarbejder tilbyder et besøg til den pågældende borger.

Der kan være mange årsager. Det kan feks. være hvis du er blevet enke, eller har mistet en nærtstående. Hvis din ægtefælle er kommet på plejehjem, eller at du har mistet kontakten til familien/omgangskredsen. Hvis du er trist, meget alene, deprimeret, eller har svært ved at komme udenfor hjemmet.

Besøget kan foregå i borgerens eget hjem, eller i sundhedscenteret hvor der bliver talt om den henvendelse, der er modtaget i bekymringspostkassen. Der bliver snakket om, hvad der fylder i hverdagen, og hvilke tiltag, der kan støtte op, så hverdagen igen kommer til at fungere. De forebyggende medarbejdere vil være behjælpelige med at løse problemerne, og med at skabe kontakt til relevante medarbejdere, der kan bevillige kommunale ydelser. De har naturligvis tavshedspligt i forhold til det, du fortæller i samtalen.

Henvendelser gør en forskel for den enkelte borger

67-årig mand henvises til bekymringspostkassen af behandler i systemet, da han har store økonomiske og sociale udfordringer. Han ønsker at være anonym:

Jeg var gået i stå – ingen penge – man bliver trist. Det er ikke til at overskue hvor og hvem man skal spørge om hjælp. Så kom hende der fra bekymringspostkassen, som min fysioterapeut havde kontaktet. Jeg fortalte om min gigt, ensomhed og pengeproblemer. Heldigvis fandt hun ud af hvem, der var min sagsbehandler på kommunen. Hun gav mig skubbet til selv at gå op på ydelseskontoret og søge hjælp til min tandlægeregning. Sørme om jeg ikke også fik mere i varmetillæg da jeg endelig fik ringet og talt med Udbetaling Danmark.

Jeg følte mig jo meget alene så hun fortalte mig om alle de mange aktiviteter man kan deltage i. Jo hun fik da aktivitetsmedarbejderen til at ringe til mig. Så nu kommer jeg til fredags kaffe og kortspil hver uge – dejligt

 

 

70-årig mand henvender sig selv til bekymringspostkassen, da han er bekymret for sin livssituation – ønsker at være anonym:

” Jeg havde mistet min kone og vi har ingen børn. Jeg begyndte faktisk at føle angst og kunne ikke tage mig sammen i hverdagen. Så hørte jeg om disse bekymringsbesøg, som man kan få og ringede til hende, der kan besøge os. Vi fik en god snak om mit liv. Hun hjalp mig til lægen for at få taget de blodprøver, som jeg ikke kunne tage mig sammen til at få taget gennem 1½ år. Så fik hun mig i Ældresagens tryghedsopkald. Det giver en rigtig god tryg start for mig på dagen at tale med et andet menneske. Jeg har fået venner i den lille klub som hun fortalte mig om i byen. Her snakker vi jo om alt mellem himmel og jord. Jeg føler mig ikke så ensom mere ”

 

Henvendelse til bekymringspostkassen

Man kan ringe på tlf. 20700731 eller skrive en mail til forebyggende@viborg.dk for at rette henvendelse til bekymringspostkassen. Der er mulighed for at rette henvendelse som anonym. Hvis man ønsker, at henvendelsen skal være anonym, må man ikke oplyse sit navn eller telefonnummer, heller ikke i en mail.

 

Læs mere i folderen om sårbarhed: Folder om sårbarhed

Saunagus Danmark 2018
Saunagus Danmark 2018

Be the first to comment

Leave a Reply