Hvorfor hader han dig, mor? Foredrag med Özlem Cekic i Gudenåhuset

Er det muligt at bygge bro til mennesker, vi ikke har et værdipolitisk fællesskab med? Ja, mener Özlem Cekic!

Hun er som debattør vant til at blive mødt med kritik, fordomme og til tider had og trusler. Men i stedet for at blive lammet af frygt, har hun valgt en anden strategi, nemlig dialogkaffe. Over en kop kaffe møder hun sine modstandere for at finde ud af, om deres syn på verden er så forskellig, som man umiddelbart kunne tro. Men kan samtale overhovedet ændre holdninger? Og hvad sker der, hvis vi helt holder op med at tale sammen?

Vær med, når Özlem Cekic i Gudenåhuset i Bjerringbro fortæller mere om møderne. Det gør hun den 5. marts og foredraget, der er baseret på Özlem Cekics nyeste bog ”Hvorfor hader han dig, mor?” giver indsigt i de grupper af mennesker, som hun har mødt, samt dialogen og tankerne i forbindelse med møderne. Det er der kommet en spændende bog ud af.
Og hvem ved – måske du også ændrer dit syn på samtalens potentiale efter mødet med Özlem.

Foredraget er arrangeret i samarbejde mellem AOF, LOF, Rotary Bjerringbro, Inner Wheel Bjerringbro og Viborg Bibliotekerne og er støttet af Statens Kunstfond.
Billetter à 100 kr. kan købes på viborgbib.dk, aof.dk, lof.dk og på alle bibliotekerne i Viborg Kommune.
Det er mandag d. 5. marts kl. 19.00 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek

Restaurant ItalianoBurger House
Photo care Print Box