Dobbelt op af hygge og halbal med superpopulære Kandis og Bjørn & Okay

Ud over endnu en udgave af ”Danmarks hyggeligste halbal” fredag den 27. januar 2018 indbyder Tinghallen lørdag den 16. december 2017 til ”Danmarks hyggeligste julebal” med Kandis og Bjørn & Okay

Er der nogen, der kan samle danskerne til iørefaldende musik, hygge, dans og syng-med, så er det Kandis og Bjørn & Okay. De to dansktop-grupper med henholdsvis Johnny Hansen og dennes far, Bjørn Hansen, i forgrunden har samlet tusinder af glade mennesker til ”Danmarks hyggeligste halbal”, der hvert år finder sted i Tinghallen.

– Vi bliver jævnligt spurgt, hvornår vi næste gang holder ”Danmarks hyggeligste halbal”. Der er ingen tvivl om, at det er en begivenhed, som rigtig mange ser frem til. Også derfor glæder det mig meget, at vi nu dobler op, så vi inden for de kommende måneder arrangerer hele to udgaver af det populære arrangement. Først en særlig juleudgave – ”Danmarks hyggeligste julebal” – som finder sted lørdag den 16. december. Godt en måned senere, fredag den 27. januar 2018, indbyder vi så til endnu en udgave af ”Danmarks hyggeligste halbal. Som altid er det Kandis og Bjørn & Okay, som leverer musikken. Og det gælder naturligvis til begge halballerne, oplyser adm. direktør Claus Donslund fra Tinghallen.

Bjørn & Okay – klar til ”Danmarks hyggeligste halbal” i Tinghallen.

Billetsalget er i gang

Alt har været udsolgt de seneste gange, Tinghallen har holdt halballer med Kandis og Bjørn & Okay. Vil du sikre dig plads til ballerne 16. december og 27. januar, kan du gøre det allerede nu. Billetsalget er nemlig i gang – fra Tinghallens billetkontor samt på tinghallen.dk

Saunagus Danmark 2018
Saunagus Danmark 2018

Be the first to comment

Leave a Reply