Syv europæiske lande mødes i Viborg for at diskutere børn og digital dannelse

BSV EHF

Imran Rashid – læge med speciale i vores digitale udfordringer og forfatter til bogen ”SLUK” – åbner konferencen, mandag den 26. februar klokken 9.00.

Lige i kølvandet på de over 1000 sigtelser for ulovlig billeddeling mod danske unge og en berettiget solid mediedækning, er Viborg Kommune vært for en EU-konference – og netop under temaet, digital dannelse.

Fagfolk fra Rumænien, Spanien, Kroatien, Polen, Tyrkiet og Italien skal sammen med Viborg Kommunes SSP-konsulenter i to dage udveksle erfaringer og best practise, når det kommer til at styrke europæiske forældre i rollen som de bedste forbilleder for deres børn. Også når det kommer til gode og sikre medievaner.

Mødet åbner i Viborg Musiksal, mandag den 26. februar klokken 9.00, hvor vores førende ekspert på området, lægen Imran Rashid, vil slå tonen an med sit foredrag om børn i en digital verden. Og forældres muligheder for at støtte og danne deres egne børn i en digital verden – med både farer og fordele.

EU-projekt SPAHCO (Stronger Parents – Healthier Communities) er et to-årigt samarbejde mellem syv lande, der har til formål at drøfte og udvikle forebyggelses-initiativer til voksne – til gavn og gevinst for deres børn.

Søhøjlandet box
Dette kan blive din