Unge iværksættere prøver kræfter med genbrug

Foto: Anne Rask

Linjen Innovation og Iværksætteri på Viborg Handelsskole har i den næste måned et projekt, hvor de studerende skal få 100 kroner til at yngle.

Egen virksomhed

En gruppe på fire studerende fra 1. g. på Handelskolen i Viborg har kastet sig ud i at lave deres egen virksomhed, som en del af et projekt på Innovations og Iværksætteri linjen de går på.

– Af skolen har vi fået 100 kroner i startkapital. Vi skal få dem til at vokse mest muligt, fortæller Lea Frecksen.

Foto: Anne Rask
Jacob Skjold Holst, Mads Hedegaard, Sofie Jørgensen og Lea Frecksen i gang med at lægge billeder op af ting, de kan sælge på facebook

De unge har haft frit slag på alle hylder, hvad de ville få pengene til at vokse på. Eksempelvis lufter en gruppe hunde, men denne gruppe har valgt noget andet.

– Jeg er ved at flytte hjemmefra og derfor har jeg været i forskellige genbrugsbutikker. I en af butikkerne fandt jeg et sæt med en vinoptrækker og en prop. I butikker koster det 1000 kroner men i genbrugsen kunne jeg købe det til 50 kroner. På den måde kom vi i tanke om, at det med at sælge noget andre ikke længere kan brug, vil være en god ide at afprøve, fortæller Jacob Skjold Holst.

Sofie Jørgen supplerer

– Vi besluttede os for at starte simpelt ved at sælge noget som andre alligevel ville smide ud.

Mange mennesker har rigtig mange ting, de ikke har plads til eller ikke bruger. Det har de unge valgt at gøre brug af. Derfor oprettede Mads Hedegaard et opslag i Facebookgruppen Bjerringbro-by.

– Vi har allerede nu fået tilbudt 50 ting og tre sække med tøj. Det er mere end vi havde regnet med, fortæller han.

I begyndelsen var det meningen, at de ville gå i genbrugsbutikker og købe ting, som de ville tjene på. Men det har vist sig, at det bedre kan betale sig at gøre lidt ved de ting, de gratis kan hente. Så i stedet for at tage rundt i de forskellige genbrugsbutikker, kører to forældre rundt med trailer og indsamler donationerne.

– Det eneste vi hidtil har brugt penge på er to vaser til 20 kroner. Dem har vi solgt for 130 kroner. Men med så mange ting, vi har fået, så er det bedre for os at sælge dem, fortæller Lea Frecksen.

Foto: Mads Hedegaard Disse to vaser har de unge har tjent 110 kroner på

Ved at søge på nettet finder gruppen ud af, hvad tingene skal koste.

– Vi aner ikke ret meget om produkterne, så derfor er vi nødt til at søge efter en rimelig pris. Hvis vi ikke kan finde noget om det på nettet, prissætter vi efter, hvad vi selv ville betale, fortæller Sofie Jørgensen. Mads Hedegaard supplerer;

– Vi vil hellere sælge billigt, end at vi ikke kan sælge. Vi har fokus på lav pris, høj kvalitet og at det er miljøvenligt.

Projektet er blevet mere omfattende end de havde regnet med. Planen var egentligt bare at have tingene privat, men med alle de ting, der er doneret, har de fået brug for et lager.

– Meningen var at tingene skulle være hjemme hos os selv, men i løbet af en dag fandt vi ud af, at vi er nødt til at have et lager, hvor tingene kan være. Det har vi i dag fået tilbudt gratis, og det har vi taget imod, fortæller Sofie Jørgensen.

Miljøvenligt

Tanken om, at det nogen ikke kan bruge, men som andre kan få glæde af, er vigtigt for gruppen. De går ind for at de ting, der kan genbruges er bedre at andre får glæde af end at de ender på Revas.

– Vi er ikke kræsne og tager gerne imod donationerne. Men hvis det vi får ikke kan bruges, så kører vi det på Revas, så det er så miljøvenligt som muligt, fortæller Jacob Skjold Holst.

Sofie Jørgensen supplerer;

– Vi vil gerne bruge tid på at gøre beskidte ting rene, så andre synes, at det kan være lækkert at få hjem og vi kan også reparerer lidt. Men nok ikke sætte et nyt ben på en seng, fortæller hun med et smil.

Overskuddet

De 100 kroner bliver hurtigt til flere med den fart som donationerne og salget har.

– Overskuddet vil vi bruge på promoveringer på Facebook, købe produkter i genbrugsbutikker og transport. Hvis vi på et tidspunkt opnår et stort overskud, vil vi begynde at donere og samarbejde med hjælpeorganisationer. Hvilke hjælpeorganisationer ved vi endnu ikke, for vi havde ikke forventet så stor succes så hurtigt, fortæller Mads Hedegaard.

De unge sælger tingene på Facebookgruppen Dit-Kup.

Lange søn box
Restaurant ItalianoBurger House