Skal du have skiftet til vinterdæk?

BRANDABC

Temperaturerne falder og det er ved at være tid til at få vinterdæk på bilen.

Efteråret er over os, det bliver koldere og snart har Kong Vinter overtaget magten over vejret.
Derfor er det en god idé at få skiftet til vinterdæk på bilen.

I følge Rasmus Møller Vermeulen, værkstedschef hos Quickpot i Viborg, er det mest optimalt at få skiftet dækkene nu.

“Når temperaturen er omkring de fem grader, så er det tid til at få sat vinterdæk på. Og der går nok ikke mange uger, før vi har den slags temperaturer hele tiden”, siger Rasmus Møller Vermeulen.

Vinterdæk kontra helårsdæk

Forskellen på vinterdæk og helårsdæk er gummiblandingen. Vinterdækkene har et bedre vejgreb og sætter bremselængden væsentligt ned i glat og vådt føre.

“Helårsdæk kan godt bruges af folk, der mest bruger bilen i byen. Men hvis man skal køre langt anbefaler vi klart, at man får skiftet til vinterdæk. Det er bare mere sikkert,”siger Rasmus Møller Vermeulen og fortsætter “det kan sammenlignes lidt med sko. Du bruger jo heller ikke de samme sko både vinter og sommer.”

Opbevaring af dæk

Både sommer- og vinterdæk kan bruges i en årrække, hvis man passer godt på dem og opbevarer dem korrekt.

Dækkene skal sættes tørt og opbevares over jorden. Ellers risikerer du, at dine dæk mørner og så er de farlige at køre på.

Dækkontrol

Lige nu kører Quickpot med en kampagne, hvor du gratis kan få tjekket dine dæk og lygter.

“Om vinteren er det ikke kun vigtigt, at dækkene er sikre. Lyset skal også virke optimalt, nu når vi går den mørke tid i møde,” slutter Rasmus Møller Vermeulen

Salman Box
Kajs Pølsevogn