CARTOON AWARD 2017 PÅ DOLLERUP MØLLE VED VIBORG

Foto: Mikkel Breinholdt

Se billedegalleri fra CARTOON AWARD, hvor blandt andet Søren Pape Poulsen, Johanne Astrid, og Anders Lund Madsen deltog.

Lørdag den 27. maj kl. 12.00 bliver årets vinder af Cartoon Award 2017 fundet på Dollerup Mølle ved Niels Bugges Kro & Hotel ved Viborg. Justitsminister Søren Pape er en af de prominente gæster, der sammen med juryen vil hylde årets vinder sammen med sølv- og bronze-pladsen. TV-vært Camilla Ottesen er konferencier under prisuddelingen og selve konkurrencen er lavet i samarbejde med den internationale tegnerorganisation FECO. I er hermed inviteret til prisoverrækkelsen, der finder sted mellem kl. 12.00 og kl. 15.00. De tre vindere samt Juryen er naturligvis tilstede ved overrækkelsen.

Årets bidrag i Cartoon Award er udvalgt blandt 1300 indsendte tegninger fra hele verden. Antallet af konkurrencetegninger er det højeste antal nogensinde. Her er professionelle tegnere kommet med deres fortolkninger af årets tema “Kommunikation”. Vindertegningerne udvælges af Juryen – alle med en professionel baggrund indenfor cartooning og animation.

 

Samtidig med den store Cartoon Award-pris til nummer 1, 2 og 3 er der igen i år en sideløbende konkurrence – nemlig “Niels Bugges Junior Cartoon Award”, hvor læring om og fremstilling af satiretegninger inddrages  i Viborg Kommunes 8. klasseundervisning. Junior-vinderen kåres sammen dag som de professionelles konkurrence afgøres. .

Om Cartoon Awards

Niels Bugges Cartoon Award er den årlige officielle prisuddeling for satiretegnere verden over. Der har været uddelt priser siden 2013. Det er kro- og hotelejerne Poul og Gitte Nielsen, som står bag det succesfulde arrangement i tæt samarbejde med den internationale tegnerorganisation Federation of Cartoonist Organization (FECO). Ordet satiretegninger får ofte en negativ klang, men med Cartoon Awarden er formålet at sprede et positivt og inkluderende budskab gennem humor og kreativitet. Hvor der i de foregående år er taget temaer op som “Eat or not to eat”, “Oceans are in our hands” og “Equal in Diversity” og “Utopia”, sættes der i år fokus på emnet “Kommunikation”.

Frisør Rosel
Bedemand Per Rasmussen

Be the first to comment

Leave a Reply